lørdag den 2. oktober 2010

Metro Manila

Det er vel på tide at fortælle lidt om byen.. Her har vi virkelig mødt en kontrast til det danske bybillede. Vi bor et stykke væk fra centrum og tæt på lufthavnen – hvilket betyder, at der flyver fly få meter over vores små lyse hoveder.. Men hvis denne by skal beskrives med et enkelt ord vil det være kaotisk. Trafikken er kaotisk, byplanlægningen kaotisk (nærmere ikke-eksisterende) osv. Det ses tydeligt i byen, at filippinerne er meget fattige. På vores daglige ture ind til centrum i taxa kører man forbi gentagne slum-områder, hvor det klassiske billede tegner sig tydeligt med bliktage, skure som nærmest ”falder” udover floden og mennesker som sover på gaden. Men samtidig ser man en voldsom kontrast til dette når man eksempelvis kommer ind til finanscenteret eller den nye bydel. Her møder man skyskrabere og nye moderne bygninger som om man befandt sig i New York..

Efter byvandring i den spanske bydel Intramuros(som betyder inden for murene) med en fuldstændig fantastisk guide ved navn Carlos Celdran har vi opnået en helt anden forståelse for byen.
Her et billede af vores farverige guide. Her fortæller han om den amerikanske kolonitid,
 - hvilket måske ses på hat og flag.

Manila(og Filippinerne) har været under spansk, engelsk, amerikansk og japansk herredømme, og var samtidig den anden mest ødelagte by efter Anden Verdenskrig – kun overgået af Warszawa. Før Anden Verdenskrig skulle Manila eftersigende have været østens perle. Det eneste, som står tilbage efter ødelæggelserne er San Augustin katedralen. Den eneste grund til at denne katedral har overlevet, er dette var Rød Kors’ base – det eneste hellige sted i hele Manila under krigen. Flere hundrede tusinde filippinere led livet for en krig, som var blevet hevet ned over hovedet på dem af japanerne og amerikanerne.. Og det hele har resulteret i en by, som den dag i dag stadig slikker sine sår efter Anden Verdenskrig.

Bare lige for at opmuntre den dystre stemning, og komme tilbage til noget mere nutidigt – det viser sig, at de filippinske kvinder rent faktisk bruger gennemsigtige hvide nylonstrømper igen i håbet om at se lyse ud.. SÅ TAG DOG BARE NOGET AF VORES BLEGHED, HVIS I VIRKELIG VIL HAVE DEN!! :)


p.s. we love you

Ingen kommentarer:

Send en kommentar