Igår var vi i kirke, med vores kontakt hernede fra - sønnen Jason er med i koret og de kommer der normalt også selv..
Det var en oplevelse ud over det normale!!!
Da de spurgte om vi ville med i kirke, tænkte vi jaaaa, det kunne da være meget sjovt at prøve..
Vi blev hentet, hvor vi bor og var fuldt forberedt på, at vi skulle ind i en flot og gammel katolsk kirke, med Jesus hængende over det hele... Vi var tilmed forberedt på, at det ville blive en lang hård kamp mod trætheden - vi havde taget nogle lakridser med som vi kunne bruge som et lille energi-shot! Det blev dog ikke nødvendigt, overhoved!
De tog os først med på Starbucks, og på daværende tidspunkt troede vi stadig vi skulle ind til en lang messe i en katolsk kirke... og vi kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor de tog det med tiden så afslappende! De havde jo sagt, at det begyndte kl. 17.30.
Vi ankom til et flot flot og meget moderne byggeri med parkeringskælder og hele molevitten kl. 17.36 - mystisk! Nå men, vi fulgte med indenfor og kom ind i en stor sal med teaterlignende scene og balkon osv.. Der var live musik med New life church bandet - meget moderne og gospel lignende musik... ALLE stod op, de fleste med hænderne overhoved, svingende i takt med musik som var det en anden rock koncert! :) meget bizart - SKULLE VI IKKE I KIRKE????
- De sang utroligt flot, specielt en pige ved navn Nash - hun sang fantastisk!! Altså gåsehuds-fantastisk! :D
Da bandet var færdig kom en amerikansk pastor ind på scenen - han var utrolig åben og sjov allerede fra begyndelsen af og man hørte virkelig efter, hvad manden sagde!
- Han spørg: " Er der nogen nye her i dag" (På engelsk selvfølgelig) Og, hvis man var ny skulle man rejse sig op - Stine og jeg måtte op og stå..... pis os..... så begyndte folk at komme hen og give os hånden og sige velkommen og folk virkede oprigtig glade for at se os.. Det var en smuuuuuule pinligt at stå der og blive budt velkommen!
Efter velkomsten var der reklamer på storskærm, REKLAMER I EN KIRKE, WHAT??
- Efter reklamerne begyndte messen. Den amerikanske pastor hed Paul...... et eller andet. Han var virkelig fangende og folk klappede når de synes det var godt det han sagde og råbte ofte AMEN. De grinte ofte, men Paul var nu også en sjov mand! så fair nok.
Paul snakkede i 2 timer om et emne han kaldte Your faith... Det handlede om, at selvom der var tidspunkter i ens liv, hvor man ikke følte gud lyttede eller efterkom ens bønner så skulle man ikke opgive håbet... han fortalte nogle historier, mest erfarede historier.. Vi kender ikke den positive udgave af manipulerende - men det var i hvert falde det han var.. :) Stine og jeg har snakket meget om de ting han sagde til messen...... Og, hvis man er troende er budskabet og alt han sagde meget fornuftigt!
Måske ville flere i Danmark gå i kirke, hvis vi havde lignende forhold? - jeg ved ikke.......... hmmmm.
Men i hvert falde var det en meget god oplevelse, og vi fik virkelig stillet en kontrast op mellem den danske kirkeform og den nye form for kirkegang..
(Det skal lige siges, at der også er mange "normale" katolske kirker og messer hernede)
Vi savner jer alle sammen der hjemme... Og Jeg (Louise Holm) savner ISÆR min hovedpude!!! Må gerne sendes til Avida Towers, Manila!!
P.s. We love you <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar